Versalift Danmark A/S søger en electrical project engineer til udviklingsopgaver
Guldbrandsen & Lythje
Godt socialt miljø
Internationalt miljø

Brænder du for at følge udviklings- og softwareprojekter fra start til slut? Så kan du få muligheden hos Versalift Denmark A/S, der udvikler og producerer avancerede lifte til køretøjer. Læs mere om stillingen her.

Versalift Denmark A/S i Farsø søger en electrical project engineer, der kan understøtte udviklingen af vores software og elektroniske løsninger. Versalift producerer, monterer og servicerer kurvelifte på vare- og lastbiler. Softwareløsningerne fylder mere og mere i vores produkter, blandt andet for at efterleve de store sikkerhedskrav der stilles til vores lifte. Derfor opretter vi nu stillingen, så vi kan øge fokus på yderligere udvikling og finpudsning af vores løsninger samt forsætte vores nuværende vækst. Du får reference til chefen for elektrisk design.

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i en unik virksomhed, hvor du er med hele vejen fra produktionsfasen, gennem udviklingsprocessen og i mødet med vores kunder. Vores virksomhedsstruktur er flad og tonen uformel. Når du starter, giver vi dig en grundig introduktion til virksomheden og vores produkter. Dine kolleger i ind- og udland står tilmed til rådighed for tværfagligt samarbejde, hvilket vi har en god kultur for. Vores medarbejdere trives, og derfor har vi en høj fastholdelsesgrad blandt vores ansatte. Vi tilbyder tilmed kurser og efteruddannelse, så du kan blive endnu dygtigere inden for dit felt.

Hvad skal du lave?

Din primære arbejdsopgave bliver at sikre optimal videreudvikling af den software og elektronik, vi anvender til at styre vores lifte. Den opgave løfter du i samarbejde med dit team, der består af din leder og en anden kompetent kollega. Vi går ind for genbrug, men vi forfiner altid den eksisterende software og elektronik fra projekt til projekt, og du deltager i udviklingsprojekterne fra start til slut. Projekterne består af omkring 10 pct. hardware og 90 pct. software, og derfor er dit fokus og dine primære kompetencer på sidstnævnte. Du kan forvente følgende opgaver:

  • Softwareprogrammering.
  • Deltagelse i projekt- og udviklingsarbejde.
  • Dokumentation.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Deltagelse i messer.

Hvad skal du kunne?

Din uddannelsesbaggrund er ikke vigtig, så længe du har en baggrund inden for elektronik og kan programmere i C, eller noget der minder om C. Har du kendskab til hydraulik og erfaring fra en produktion og med projektbaseret arbejde, er det ligeledes en fordel. Derudover forventer vi, at du kan begå dig på engelsk i tale og skrift på brugerniveau. I forhold til dine specifikke softwarekompetencer, leder vi efter en profil, der kan:

  • Programmere i Visual studio, sprog: VB.net.
  • Codesys 2.3 & 3.5: Sprog: Structured text simple C, Function Block - programmerer du C, kan vi lære dig Codesys.
  • Erfaring med IOT, HTML eller APP udvikling er ligeledes en fordel.

Virksomheden

VERSALIFT Denmark A/S er del af et dynamisk internationalt team på cirka 1.300 medarbejdere, hvoraf omkring 150 arbejder i Farsø. Vi er ejet af amerikanske Sterling Group, og koncernens moderfirma og primære fabrik er beliggende i Waco, Texas.

I Danmark er vi eksportkontor for hele verden uden for Amerika via vores forhandlernetværk. Vi er tilmed ansvarlige for underafdelingerne i UK, Frankrig og Spanien. Derudover har vi egen produktion samt opbygning, montage og service af kurvelifte på vare- og lastbiler samt bilindretninger. Læs mere på www.versalift.dk.

Spørgsmål

Guldbrandsen & Lythje håndterer rekrutteringsprocessen, og du er derfor velkommen til at kontakte partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449 eller partner Lise Guldbrandsen på tlf. 2067 6757 med eventuelle spørgsmål. Vi indkalder løbende til samtale.

Søg stillingen via linket til højre i annoncen.

Fremtidige kollegaer

Kim Andersen
Electrical Design Manager
Martin Adamsen
Design Manager